Lær at meditere - Kursus

Kunne du tænke dig:


 At få det bedre fysisk, følelsesmæssigt og mentalt?


 At reducere stress i krop og sind?


 At få bedre hukommelse og koncentrationsevne?


 At opleve større indre ro og glæde, og nærvær i nuet med dig selv og andre?


Kan du svare ja, til et eller flere af disse spørgsmål, så vil du være glad for denne enkle og virkningsfulde meditation, som let kan passes ind i din hverdag.

 

12 minutter om dagen er nok

Kursets indhold er skabt af Henning Daverne, som er en af Danmarks førende eksperter på området. Sammen med hjerneforsker og overlæge Troels W. Kjær fra Rigshospitalet, har han gennemført et pilotprojekt om effekten af meditation.
 

Dette projekt dokumenterer blandt andet, at meditation:


• Øger vores mentale kapacitet og evne til at koncentrere os.

• Reducerer niveauet af stress i både krop og sind, så vi i stedet oplever større ro og bedre kontakt med nuet.

• Producer flere af de hormoner, der skaber følelser af velvære og lykke, så vi føler større tilfredshed med tilværelsen.
 


Der kan således ikke længere stilles spørgsmålstegn ved, om meditation virker. Det gør det! Og det behøver ikke være forbundet med at sidde både hele og halve timer i skrædderstilling. Den nye forskning viser nemlig, at 12 minutters meditation om dagen er nok til at mærke en effekt.

 

Derfor er meditation også for dig med en travl og skemalagt hverdag.

Min baggrund

Jeg er certificeret af Henning Daverne i meditation og mindfulness, og er på uddannelsen undervist af både Henning Daverne og Troels W. Kjær.
Derudover, er jeg certificeret terapeutisk behandler indenfor åndedrætsterapi og personlig udvikling, og i energipsykologiske metoder som EFT og TAT, samt eksamineret stresscoach.
Jeg har mange års personlig meditationserfaring med mig, når jeg underviser og instruerer i meditation.
 

På kurset lærer du: 

 

1. En indledende øvelse til meditation, ”Den dynamiske åndedrætsøvelse”.

 
Denne fysiske øvelse, er med udgangspunkt i yoga og østlig filosofi, sammensat så den hjælper til at klargøre kroppen og sindet til meditation. Ligesom akupunktur kan fjerne de bagvedliggende årsager til sygdom ved at opløse blokeringer i kroppens energibaner, så kan denne øvelse opløse blokeringer, rense kroppen, bedre åndedrætsfunktionen, give ro i sindet, og skabe balance.

 



2. At lave en kropsscanning

 

En kropsscanning, er en afspændingsøvelse, hvor man mentalt gennemgår hele sin krop, så den slapper behageligt af. Krop og sind påvirker hinanden. Så når kroppen slapper af, hjælper det sindet til også at give slip og slappe af.
 

 


3. At sidde i meditation

 
Meditation er en tilstand. Meditation opstår, når alle forstyrrende tanker slipper deres greb om din bevidsthed, og du med uanstrengt opmærksomhed, kan sidde i en form for enhed med det du har valgt at fokusere på.
 

 


Derudover:


o Vil du blive støttet og vejledt i at indpasse meditationen i din hverdag, i det omfang det passer for dig.

o Har vi god tid til spørgsmål, individuel vejledning og finpudsning af øvelserne.


Der kræves ingen forudsætninger, eller fysisk formåen, for at kunne deltage.

 


Efter kurset kan du fremover:


1. Udføre den dynamiske åndedrætsøvelse på egen hånd.

2. Guide dig selv igennem en kropsscanning.


3. Sidde tryg og tilpas og meditere, i kortere og længere tid.

Du er med andre ord køreklar til at fortsætte din meditationspraksis på egen hånd!

 

Ekstra til dig

Som noget nyt, får du som deltager på kurset gratis adgang til en lydfil, hvor jeg guider dig igennem en hel meditation med kropsscanning.
 
 

Hensynstagende hold

"Lær at meditere" afholdes også som hensynstagende hold med færre deltagere.

Det har blandt andet vist sig, at patienter med lungesygdomme har stor gavnlig effekt af meditationsprogrammet.